Hjelm er en privat ø. Vi har disse regler for besøg med fly og helikopter. Vær opmærksom på reglerne for færdsel på øen, som findes på hjemmesiden og på pjecen, som også er på øen. Ansøg om tilladelse til besøg på Hjelm med fly eller helikopter ved brug af kontaktformularen på hjemmesiden.

Start og landing på Hjelm med fly eller helikopter, kræver øens ejeres tilladelse på forhånd. Startafgift er normalt kr. 100, men hvis tilladelse ikke er indhentet på forhånd er taksten kr. 1.000. Parkering af fly og helikopter kræver ligeledes øens ejeres tilladelse på forhånd. Parkeringsafgift er normalt kr. 100 pr. dag, men hvis tilladelsen ikke er indhentet på forhånd er taksten kr. 1.000 pr. dag.

Opmærksomheden henledes på, at øens landingsbane er meget kort og ujævn med højt græs. Operationer er helt på pilotens eget ansvar.